Når du betragter det klare, turkisblå vand i Pafos Havn, er det let at forestille sig, at Moder Natur har alt under kontrol. Men hun kunne godt bruge din hjælpende hånd med mindske menneskets indvirkning på havene. Denne snorkleoplevelse, der har fokus på naturbevarelse, er udviklet eksklusivt til gæster på National Geographic Day Tour og inviterer dig og din familie til at gøre mere end blot at beundre og svømme i Middelhavet. Det er din mulighed for at lære om og passe på havet og alt, hvad der lever der.
Du starter med at møde marinbiolog Vasilis Andreou, din guide på denne udflugt, der har naturbevarelse som fokus. Han fortæller dig om Dr. Emily Duncan, en National Geographic-udforsker, hvis forskning i plast og de lokale skildpadder er inspirationen til denne udflugt. Du vil lære om truslerne mod disse dyr og det videre økosystem i havet, og hvad du kan gøre for at vende udviklingen og beskytte dem.
VI stikker til søs udstyret med en vandtæt tavle og en pen, så du kan identificere og registrere forskellige arter blandt havgræsengene og klipperevene. På din guidede 90 minutters snorkeltur leder du efter regnbuefisk, blåplettet hornfisk og truede karetteskildpadder og grønne havskildpadder. Det er sjovt at udfylde dit fiskebingokort, men du bidrager også til vigtig forskning i Citizen Science Initiative og støtter bevarelsen af det dyrebare liv i havet. Vi afslutter udflugten med et eco-pledge, en erklæring, der styrker din bevidsthed om at beskytte havene for kommende generationer.