Er du klar til at lære Rhodos meget bedre at kende? Vi tilbringer dagen på at udforske de rustikke landsbyer i Rhodos' indland og smager på nogle af øens livretter. Smukke ortodokse kirker, en olivenoliemølle, en vingård i Siana og en typisk lokal frokost er på programmet på denne udflugt, der kun er for voksne. Fotini, en af vores lokale guider, fortæller: "Jeg er født og opvokset på Rhodos, så jeg er begejstret for at vise øens skjulte perler og afsløre dens autentiske og traditionelle identitet og de skikke, vi stadig holder i hævd i dag".
Alt sammen starter i Asklipio, en charmerende landsby på en bjergskråning med hvidkalkede huse bygget op omkring et ældgammelt slot og en stenkirke fra det 11. århundrede.
Entré til kirken er inkluderet, og den hjælper med at støtte vedligeholdelsen af den. Herefter tager vi til bjerglandsbyen Siana, hvor du kan få et øjebliksbillede af det rhodiske liv i de rå bakker væk fra kysten. Efter at have smagt lokalt presset olivenolie på en nærliggende mølle er det tid til en vinsmagning på en af Sianas nyeste vingårde.
Og så går turen til Apollona, hvor vi spiser frokost skabt af lokale råvarer på en familiedrevet og bæredygtig taverna - her er ingen brug af plastik. Selv vandet, der serveres, kommer fra en lokal brønd. Derefter går vi en tur i landsbyen for og ser ruinerne af templet dedikeret til Apollo, den græske gud, som landsbyen er opkaldt efter. Om eftermiddagen er der et pitstop med kaffe i Profitis Ilias på det italiensk inspirerede hotel Elafos. Sidste stop er på øens eneste mikrobryggeri, hvor du smager på fire af husets øl, inden du kører tilbage til dit hotel. Det er en dag, der vil tilfredsstille både din kulturelle nysgerrighed og dine smagsløg.