Roen på Rhodos er i fokus på denne udflugt. Dimitris, en af vores lokale guider, forklarer: "Du vil opleve øen som en lokal, lære hvordan øboerne lever og ser et liv i et langsommere tempo." Blandt attraktionerne finder man Sommerfugledalen, det antikke Kamiros og en traditionel landsby, hvor du kan smage på lokale produkter og købe souvenirs. Gæster kan nyde egen tid på Kalavarda-stranden, hvor der er mulighed for at nyde en typisk græsk menu på en traditionel familietaverne.
Vores rejse begynder i ruinerne af den gamle by Kamiros. Du kan vandre mellem de smuldrende levn af de doriske søjler, mens den dygtige guide fortæller dig om byens guldalder i det sjette århundrede f.Kr. Vi fortsætter med vores første fotostop uden for Monolithos-slottet, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt til havet og de to småøer overfor. Dette er en udflugt, der går til fjerntliggende områder af Rhodos, så du kan se dele af øen, der ligger langt væk fra den travle kyst.
Herefter går udflugten til Akramitis-bjergets skråninger, hvor vi besøger Siana, en livlig landsby, kendt for de håndlavede mønstrede tæpper, keramik og den stærke sumas-likør. Herefter går turen til Kalavarda-stranden, hvor der er mulighed for frokost og tid på egen hånd. Vi slutter dagen af med Sommerfugledalen, hvor tusindvis af sommerfugle tiltrækkes af duften fra orientalske gummitræer.