Hvor vil du hen?
Marokko
Ting at foretage sig på Agadir
Dramatiske ørkenlandskaber, store sandstrande omgivet af dybblåt vand, og en spektakulær bjergkæde som baggrund. Man kan med rette sige, at Agadir har en hel portefølje af naturlige attraktioner. Byen blev fuldstændig genopbygget efter et jordskælv i 1960'erne og er nu en populær badeby med gode faciliteter og et lokkende udvalg af ting at foretage sig og se. Du kan tage på ture i 4x4-køretøjer gennem Atlasbjergene, nyde tradionelle optrædener, eller, hvis du har lyst til noget anderledes, så prøv sandboarding i klitterne.De bedste seks ting at foretage sig i Agadir 1. Kør off-road i Atlasbjergene Atlasbjergene strækker sig over hele Nordafrika, og Agadir ligger klemt inde mellem Antiatlas mod syd og Høje Atlas mod nord. På en 4x4-safari fra Agadir kan du køre fra havniveau til tusinde af meter over havets overflade på én dag. Og hvis du hellere selv vil være på farten, er en guidet vandretur en god mulighed. De fleste udflugter stopper ved den ærefrygtindgydende oase Tamzargout, fordi den er så fascinerende.2. Sandboarding i klitterne Surfermekkaet Taghazout ligger en halv times kørsel nord for Agadir. Bølgerne her er ideelle for begyndere og øvede surfere. Men vand er ikke det eneste, du kan surfe på i disse egne. Kør længere nordpå langs kysten til Tamri, der er berømt for dens tårnhøje klitter. Her kan du sandboarde ned ad klitterne og nyde udsigten over Atlanterhavet imens.3. Slap af på de smukkeste strande Med 300 solskinsdage om året vil Agadirs trumfkort altid være strandene. Der er mere end 10 km hvidt sandstrand, som du kan slappe af på. Det indigofarvede Atlanterhav er ideelt til aktiviteter som sejlads, dykning og surfing, mens stranden er populær for rideture. Men hvis du har lyst til at sætte gang i det hele, kan du tage på en dagstur til Legzira-stranden. Her er der rå, røde sand og klipper og en kæmpe bue, der er blevet udhulet af vinden og bølgerne. Stedet er som planeten Mars, men med et hav.4. Udforsk Essaouira og dens middelalderlige Medina Essaouira, der er kendt som "Atlanterhavets perle", er et godt sted at tage på udflugt til fra Agadir. Dens middelalderlige Medina er på UNESCO's Verdensarvsliste. Denne smukt bevarede gamle bydel er en fornøjelse at slentre gennem i timevis. Og resten af Essaouira har også mere end nok at byde på. Hvis du er Game of Thrones-fan, kan du glæde dig, da byen udgjorde den fiktive Astapor i serien. En gåtur langs Skala-voldene, med udsigt over havet og et besøg i galleriet Espace Othello, kan også varmt anbefales.5. Oplev marokkanske traditioner Agadir er en moderne by, der blev fuldstændig genopbygget efter jordskælvet i 1960, og den nye italiensk-designede medina er som taget ud af Tusind og én Nat. De ældgamle marokkanske traditioner er stadig en del af hverdagen. En stemningsfuld marokkansk aften med et folkloristisk middagsshow giver dig mulighed for at beundre den lokale kultur, mens du nyder en urterig middag i et beduintelt. Gør dig klar til at blive forblændet af mavedansere, akrobater, berbisk musik og meget mere.6. Udforsk ørkenen bag Agadir At opdage ørkenen er et must på en ferie i Agadir. Og den mest traditionelle måde at gøre det på er med en tur på kamel. Rejs gennem ørkenen på ryggen af disse smukke dyr og beundre de enorme landskaber undervejs. Hvis du vil tage oplevelsen til det næste niveau, kan du besøge en lejr, hvor du endda tilbringer natten i ørkenen, eller tag på en tur ved solnedgang, der slutter med en grillfest under stjernerne.
