Paladset i Knossos, der er på UNESCO's Verdensarvsliste, menes at være vuggen for Europas første civilisation og er et af de vigtigste antikke steder på Kreta. Lad en specialist vække historien til live, mens du udforsker øens mest værdifulde arkæologiske perle. Denne udflugt inkluderer også egen tid på ferieresorts i Rethymnon samt en rundvisning i Kretas hovedstad, Heraklion. Andreas, en af vores dygtige lokale guider, siger: "Minoerne var meget avancerede, og paladset i Knossos viser arkitektoniske teknikker bag bygninger i flere etager og et sofistikeret dræningssystem, der var forud for deres tid".
Vi starter morgenen i Rethymnons labyrint af farverige gader, hvor du kan gå på opdagelse i butikkerne, finde en lille café eller gå ned til havnen. Rethymnons havn, der bugter sig rundt om den lille bugt, er lige så smuk, som den er gammel. Udsigten til Fortezza fra den venetianske æra og ud over havet er en fryd. Det næste stop er Kretas hovedstad, Heraklion. Her har du en guidet rundvisnig til byens bedste steder, såsom den venetianske løvefontæne og loggiaen. Der vil også være lidt tid på egen hånd til at udforske i dit eget tempo.
Sidst, men på ingen måde mindst, er dagens sidste stop et guidet besøg på Knossos-paladset. Du beundrer skatte som tronsalen, de kongelige lejligheder og de fabelagtige freskoer. De antikke freskoer er særligt imponerende og viser scener fra hverdagslivet, religiøse ritualer og mytiske væsener. Du vil også opleve labyrinten, hvor legenden siger, at det frygtindgydende væsen Minotaurus, halvt menneske og halvt tyr, lurede.